Navigation Menu

Luftkrigen over Skarø 15. februar 1944

I sit livs tredie halvleg tegner forhenværende maskinarbejder Poul Olsen, Oslo, fremragende akvareller efter hukommelsen.

DET VAR ONSDAG DEN 15. FEBRUAR 1944. Maskinarbejder Poul Anker Olsen blev overvåget af tyske soldater, da han gik i flydedokken. Ude ved Rantzausminde sad den nye, unge lods, Aksel Nielsen, med sin højgravide kone. Ovre på Skarø gik Edvard Broholm ind til forældrene efter aftenmalkningen. Alle skulle høre, når den engelske radio BBC sendte krigsnyheder til Danmark. Denne februardag i 1944 var det ikke godt at være tysker. Tropperne på Østfronten led svære tab og de allieredes knivtangsbevægelser om Hitlers Tredie Rige var succesfulde.

Ude i Nordsøen samledes en af krigstidens største armadaer. Fra alle flyvepladser i England kom de 892 bombefly og fløj i en bue ind over Sønderjylland, Als og Sydfyn. Med deres dødbringende last skulle de svække det krigstrætte tyske folks kamplyst. Civilbefolkningen betalte Hitlers regning.

LANCASTER ND 365 var nået ind over Avernakø, da den tyske natjager dukkede op på den frostklare himmel. Agterskytte George Staniforth så den komme. Fra plexiglaskuplen i sin Lancaster havde han 360 grader udsyn. George rettede maskingeværerne mod den angribende tyske natjager og skød.
Piloten i natjageren angreb fra favoritpositionen. Han steg længere mod himlen, mens George Staniforths projektiler som lysende, hvidglødende fluer fløj omkring flyet. Han var en af Luftwaffes bedste piloter. Han havde nedskudt mere end 20 allierede fly og var højt dekoreret. I aften, 15. februar 1944, fik han sit trofæ nummer 26.

Skarø set fra luften under regentparrets besøg i 2008

– Jeg sad i stuen og hørte engelsk radio, da Helvede brød løs ude over Skarø, fortæller forhenværende lods, nu skibsreder Aksel Nielsen, 96 år.
Lancaster ND365 eksploderede i luften mellem Korshavn og Skarø. De otte besætningsmedlemmer nåede ud inden eksplosionen. Aksel Nielsen så de hvide skærme folde sig ud mens tysk antiluftskyts trak sporild over himlen. Han så de enorme lysglimt, da bomberne fortsatte ud af flyet og eksploderede. Den ene på kysten ved Vornæs. Den anden på Hjelmshoved.

NORA RASMUSSEN gik med sine forældre ved hånden. De havde været ude hos familien på »Markgaard«. På vej hjem til slægtsgården midt i Hjortø by blev de øjenvidne til dramaet. Nora glemmer det aldrig:
– Det var et forfærdeligt brag, da bomberne faldt, og jeg tænkte på de to familier på Hjelmshoved. Om nogen af dem var ramt?
Ovre på Skarø løb Edvard Broholm ud for at se, hvad det var, der skete over hovederne på dem. Flystumper dryssede ned over Øster Hoved. Et sted drønede en flyvinge ned og lagde sig til rette op ad taget.
– Der lød et frygteligt spektakel, som trak man en lade med bliktag hen over den frosne mark, skrev Edvard Broholm i tiden derefter. Men denne aften løb han ud for at se, hvad der skete med bombeflyet. Han så de otte faldskærme dale ned rundt omkring Øster Hoved. På marken og i havet. En af dem var agterskytten George Staniforth. Han blev hjulpet ind i et af husene med et stærkt kvæstet ben.
– Senere på aftenen blev Staniforth på hjemmets sofa båret ned i lods Aksel Nielsens smakkejolle og sejlet mod Svendborg. Modstandsbevægelsens læger var aktiveret. Men tyskerne ville det anderledes. George Staniforth blev kørt til et militærhospital i Fredericia, hvor man amputerede benet.

VENSKABER mellem folk og nationer blev knyttet denne dybfrosne februaraften, og holdt for mange livet ud. Edvard og George blev pennevenner. Men mødtes aldrig. Aksel Nielsen fandt egne, nye venner. Og beretningen om det, der blev til »Luftkrigen over Skarø«, gled med freden i Europa ind i vor fælles historie.
Men i Grækenland, mens disse linjer skrives, går hundredtusinder af vrede grækere rundt og kaster brandbomber mod egne bygninger og eget politi. Mens de retter vreden op i Europa og råber højt og truende efter EU’s arbejdsomme dreng i klassen:
– I tabte krigen med kanoner, men I vil vinde vores land med penge…!
Men det er en anden historie. En historie, der skrives nu og her.
Dén om begivenhederne 15. februar 1944, kan du høre, hvis du besøger Øhavssamlingerne på Skarø.

3 Kommentarer

  1. Det er en rigtig fin side om Øhavet du har lavet Bjarne

  2. Kære Bjarne,
    2012, det kan da vist ikke passe. Så er det gået min næse forbi at der har været luftkampe ved Skarø. Og det er jo lidt flovt for en gammel kaptajn udi i luftsager.
    Vi ses snart til næste møde i den maritime initiativ- og styrelsesgruppe.
    Bedste hilsner
    Jan

    • Kære Jan. De kampe, der foregår på Skarø er som regel landværts. Men lysten til at fighte har ligget latent i undergrunden gennem århundreder. Betroede en præst på Drejø mig for mange år siden. Og jeg ser i særdeleshed frem til næste møde i den spændende gruppe.
      Med Øhavshilsen
      Bjarne

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *