Navigation Menu

Maskinmesterens sidste rejse fra Marstal

JørgenÆrø7

Klokkebojen "Klokkebojen"
soemandensgrav "soemandensgrav"
soemandensgrav "soemandensgrav"
ZIGEUNEREN "ZIGEUNEREN". "ZIGEUNEREN"
ZIGEUNEREN "ZIGEUNEREN". "ZIGEUNEREN"
ZIGEUNEREN "ZIGEUNEREN"

NU LÅ HAN SÅ DÈR PÅ DÆKKET af den coaster, han selv var med til at bygge hjemme i Marstal. Dengang i 1958-59 var han maskinarbejder på H. C. Christensens Stålskibsværft, men havde som de fleste mænd i skipperbyen allerede smagt en bid af verden ude bag Sønderrenden. Jørgen havde endda hilst på præsident Eisenhower og var velbevandret i New York. Det fortalte han i januar sidste år, da vi var på en krævende odyssé i storbyens havnekvarter. Frank Sinatra Walk..!
Vi havde indviet en mindesten i Captain Carlsen Park dagen før, og dén begivenhed havde udtørret slimhinderne så voldsomt, at turen i Sinatras fodspor var anbefalet som et godt middel. Det kunne genskabe fugt i øjenkrogene og forhindre indtrængen af vand i vitale organer.
– Kadut’ li’e ta’ et bild’ a’ mig herinje’. Her fik vi skam osse nouen fornuftie pilsnere denjgau je’ sejlt’ på lau’fær’!

NÅR MAN HAR SMAGT på mange dage og sidder yderst på Livets Bænk, er det helt naturligt at kigge i tilværelsens bakspejl. Vi mænd med rundt tøj og hvid toplanterne, der er opfostret på de syv have – nåeh-ja: ihvertfald ved gadekæret i Horne og Havfruespringvandet i Svendborg– vi går notorisk til flere begravelser end til bryllupper.
Alligevel bliver det aldrig en vane at sige farvel til venner, man har mødt i livets sensommer, men sådan er det i Carolinetilværelsen. Døden lusker rundt og høster stemmer ud af skudens glade sangbog.
Jørgen »Ærø« var en lystig fætter. Med glade, plirrende øjne og et gavtyveansigt, der immer inviterede: »Kom og snak med mig! Vi må vist hellere dele et par gode historier – og et par pilsnere..!«.

FREDAG MORGEN vågnede vi med et Z: Albani og Riga. Mens solen rumsterede omme bag Thorseng, kom der gang i Carolines hjerte. Motoren fra en tysk ubåd har en forunderlig rolig takt, født til en Cittaslowby, hvor det ikke gør noget, at tiden går langsomt eller næsten i stå. Vi var alle klædt i korets sorte sweatshirts og hvide flipper, der står godt til hvide totter. Ordene var ikke mange undervejs til Marstal. På lugerne blev to paller og otte sække til en sort katafalk. Carsten, der også er fra Ærø, og i fjor påtaget modvilligt stred sig med på Frank-Sinatra-Walks mange havnecaféer fra 10 morgen til seks aften, sagde heller ikke ret meget.
I mangen et brugt hjernevæv vistes film om og med Carolines elsker fra Marstal.

MEDALJERNE SAD PÅ BRYSTET af maskinmesteruniformen og kasketten lå pænt ved siden af, da kisten blev lukket. Sådan havde Jørgen ønsket det.
Han havde også ønsket, at turen fra Marstal skulle foregå op gennem Mørkedybet, forbi Birkholm, Egholm og Hjortø, ned gennem Højestenerenden fordi Drejø og Skarø. Med kisten på lugen, så han kunne tage afsked med de øer, han gennem 30 år kendte fra egne fartøjer og færger.


– Når det bliver min tur, må I gerne gøre et lille, diskret holdt ved »Minde«, bad Jørgen engang. Og sådan blev det. Med fanevagt ud ad den smukke Marstal kirke, hvis armada af betagende kirkeskibe tager pusten fra én, gik det mod havnen, hvor der ikke længere er nogen færge. Ikke før marstallerviljen og Ríse Sparekasse strækker køl til den næste overfart. En skipperby uden færge! Det går aller’…
Fra rustvognens baglygter, der blinkede rødt til følget og til gutterne i vinduerne på Restaurant Minde, aflæste jeg bedemandens kvittering for Jørgens ønske!

JørgenÆrø2

HELDIGVIS VAR ingen af øjets kanaler sandet til, da vi kort før Svendborg mødte den smukt dekorerede Ærøfærge. Fra hver sin kommandobro udvekslede kolleger deres hilsen med tre lange, vemodige salutter. Og på kajen i Svendborg tog koret afsked med den gamle maskinmesters yndlingssange »Klokkebøjen« og »Rosenøen«….

16 Kommentarer

  1. Kære Bjarne
    Tak for en super flot artikel om Jørgen ærøs sidste rejse , den er lige i Jørgens ånd og til trøst for efterladte – flot flot – tak

    • Tak i lige måde. Utroligt, hvad Caroline skiw og kor betyder for alle, der elsker sang, samvær og livsglæde. Med respekt for den kendsgerning, at i vores alder er hver dag en gave. Pas nu på jer selv i Caribien. Når I kommer til Tortola, bør i besøge den danske sygeplejerske Ulla, der driver sin enmandsvirksomhed http://www.amazingcharters.com. I venstre frame ligger en film, jeg lavede derovre. Så kan I kende hende 😉

  2. Kære Bjarne. Mange tak.

    • I lige måde, Margrethe. Det var en rejse, der aldrig går i glem. Når der bliver tid og økonomi til det, laver jeg en film om Jørgen – med korets sange som underlægning. Tak…..!

    • Tak 🙂

  3. Vi talte om Jørgen og klokkebøjen, som ikk kunne afspilles på min PC
    vh Arne

    • Hej Arne. Det er vist fordi jeg har brugt lyden fra en film. Jeg ændrer i eftermiddag til mp3.

  4. Hej Bjarne. Tusind tak for en meget smuk og enormt rørende artikkel du har skrevet i min farfars minde, Den er meget smuk og beskriver alt hvad han var. Tak

    • Kære Sabrine. Jørgen var en af de få, der ikke er mange af. Men det er du også! Meget flotte mindeord i dagens Amtsavis. Underligt iøvrigt, at se sig selv omtalt i mindeord – i levende live! Dine afskedsord til din farfar er så imponerende velformulerede, at jeg mener, de bør ud til at større kreds – hvis du er enig, må du meget gerne sende dem på mail til bjarne@bekker.dk, så laver jeg en artikel her på Øhavet.

  5. 1000 Tak Bjarne

    • Håber, I nåede godt hjem til Tyskland. Nu har jeg din mail og sender billeder fra Marstal Havn med jeres tyske venner. Selvtak iøvrigt!

  6. En meget smuk artikel om min kære onkel Jørgen. Det varmer når andre har set det samme. Havet og sejlerlivet har i vores relation fyldt rigtig dejlig meget. Fra niecen Lis

    • Kære Lis. Der kan ikke være to meninger om din karakteristik. I pinsen sidste år var vi med Turi og Jørgen og Caroline S til stabelafløbning i Marstal. En begivenhed, der heller aldrig går i glemme. Fem tusinde ærøboere var taget hjem med færgerne. Andre fem tusinde kom fra hele øen og fyldte pladsen ved stabelafløbningen. Der er noget særligt over Ærø og dens beboere. En sund stædighed, varme og hjertelighed. Du skal ikke kue Ærø, så drager hele øen til Christiansborg og stemmer med fødderne! Jeg fik nogle herlige billeder af Jørgen til min bog om proppen, der kom ud, da Carolinekorets salutkanon skød med skarpt hen over et orlogsfartøj og Marstalfærgen. Jeg kan stadig høre Jørgen kommentar – men den skal ikke på tryk 😉

  7. ja Bjarne du kan bare det der

  8. Gennem aarene har jeg koebt CD.er af Carolinekoret. Spiller dem i min bil naar jeg koer rundt her U.S.A., men bedst af alt, jeg synger med, og kender alle ordene, men jeg kendte ikke historien af klokkeboejen.
    Love it . Tusind tak.

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *