Navigation Menu

Tanker fra en pølsevogn: Dehydreret på en ø med 10 tons fadøl – og et unikt beredskab

DET VAR ONSDAG AFTEN. Solen kastede lange skygger over teltpladsen. Lejren summede af livsglæde og kulsyrepift når kølige dåseøl fra kølevognen midt på gårdpladsen fik knald i låget. Mandag middag troede ingen det muligt at rejse en festplads på to døgn. Men de, der ikke tror, kender ikke viljestyrke og sammenhold blandt venner, kolleger, familie og øboer. Onsdag formiddag, da Øhavets tro tjener, færgen Højestene, begyndte at losse hundreder af passagerer på Skarø Mole, var der rejst fire kærlige telte. Bad- og toiletvogne var tilsluttet Svendborg Kommunes rensningsanlæg i Skårupøre. Madvognen fra Kok og Rul var bemandet. De to velvoksne grise, der blev henrettet tirsdag og lagt på hjul og stejle ved solopgang, plirrede livagtigt med døde øjne – og så var der pølsevognen…

VOGNEN, DER SKULLE ÆDE mange af mine timer de kommende tre døgn, stod klar med ryggen til Regnbuebaren og Store Scene. Den halve kilometer strømkabler, der strikkede pladsen sammen som et vældigt edderkoppenet, var færdig. En fagmand mumlede noget om 100 ampere med saft og kraft nok til en hel sydstats elektriske stole – og så blev der pludselig tumult under min udkigstønde fra Skippers Stue i Øhavets Maritime Museum. Da jeg så beredskabets chef Bjarne Madsen uden Ferguson eller cykel, men i skarpt trav, vidste jeg, at det hverken var pølsevognen eller lokummet, der brændte. Og så kom de kørende og løbende, folkene fra Øhavets mest effektive beredskab.

– Hun er dehydreret, konstaterede Bjarne Madsen ud ad døren fra festivalens nødlazaret. Vi har kontakt med helikopteren. Den er her om 11-12 minutter. Jeg har bedt piloten om at lande overfor indgangen til festpladsen og museet.

NÅR NU TILFÆLDIGHEDERNE havde anbragt mig på en førsteparket med kameraet over skulderen, kunne jeg lige så godt droppe fortællingerne i Skippers Stue og dokumentere det unikke beredskab, der er udviklet i Det sydfynske Øhav i tværfagligt samarbejde mellem Region Syddanmark, Falck, Søværnets Operative Kommando, Politiet og øens eget beredskab. De sidste to år har jeg tilrettelagt togter til Skarø i samarbejde med Læserklubben på Fyns Amts Avis, og en rundvisning i øens beredskab er blevet et populært indslag. Her fortæller Bjarne Madsen om det unikke beredskab. Når der kaldes 112 på Skarø, får alle beredskabets medlemmer et kald. De skal ikke svare,blot komme så hurtigt som muligt op til det gamle sprøjtehus og den nye nye brandstation, bygget af øens og beredskabets frivillige.

NU KOM DE SÅ fra alle verdenshjørner: Flemming, Poul, René, Lasse samt øens tre-fire Martin’er og Manse fra ”Borgmesterhuset” – som hans far sikrede familien for eftertiden. Øens nye havnefoged, der selvfølgelig også hedder Martin, er endnu ikke med i beredskabet. Men Martin er sygeplejerske og véd nok, hvad det betyder, når der er blåt blink og udrykning i det lille øsamfund, så han stillede sin faglige ekspertise til rådighed indtil regionens lægehelikopter nåede frem på rekordtid.
Den unge hjælper på LoveIn blev behandlet i festivalens lazaret inden hun via landsstævnepladsen i Svendborg blev kørt til Svendborg Sygehus. Men allerede næste dag var hun klar til de opgaver, der var tildelt hende og omkring 100 frivillige hjælpere, kaldet Skarøs Engle.

OG HVORFOR SÅ dén historie? Jo, når man står så mange timer i en pølsevogn og fintænker mellem ristede med løg og remoulade og iskolde Congobajere fra Cocio, bliver man glad i låget over, at det tryggeste sted at bo i vort lille land, er på småøerne i Det sydfynske Øhav. Så tak, ikke alene til beredskabet, men til Region Syddanmark, der er ved at skabe nye realiteter i nationalsangens ellers misrøgtede budskab om at Bebo De Danske Øer….

Dehydreret6

4 Kommentarer

  1. Dejligt indlæg, humor der tiltaler og eftertænksom alvor

  2. Og her kommer takken så fra hende der har udløst historien. Tak til skarøs helte for lynhurtig ageren og for at det hele viste sig yderst effektivt da det var nødvendigt.

    Jeg er helt ovenpå igen og er afsindigt glad for, at jeg dagen efter kunne vende tilbage til den lille ø, som kommer til at danne rammen om en del af min sommerferie de næste mange mange år:)

    Mange hilsner og tak fra Skarø englen Mette “hende med helikopteren” Elsborg

  3. Godt at høre hvordan hjælpen fungerer i Øhavet. Specielt som sejler i området, er det noget vi kan sætte pris på. Når bare det ikke er sejlerne i mellem som bliver uenige
    Og så et tillykke med endnu en god festival – godt gået derude.
    Carl-Ove Thor

  4. Tak, Carl-Ove. Ja, Skarø er på vej tilbage til den gode, gamle fælleskurs.

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *