Warning: Declaration of nys_SubscribeWidget::widget($args) should be compatible with WP_Widget::widget($args, $instance) in /var/www/xn--avisen-9xa.dk/ohavet/wp-content/plugins/navayan-subscribe/functions.php on line 0

Warning: Declaration of nys_SubscribeWidget::form() should be compatible with WP_Widget::form($instance) in /var/www/xn--avisen-9xa.dk/ohavet/wp-content/plugins/navayan-subscribe/functions.php on line 0
Separatudstilling om Luftkrigen over Skarø for 70 år siden – med ny film om dramaet | Portalen om livet i Det sydfynske Øhav
Navigation Menu

Separatudstilling om Luftkrigen over Skarø for 70 år siden – med ny film om dramaet

oversigtskort-rafDette 19 minutters udsnit af en timelamg dokumentarfilm om ”Nightbombers” viser optakten til og debriefing efter et bombetogt i en Lancaster. Filmen er optaget over Nordsøen i 1944. Optagelserne fra cockpittet viser hvordan det var, da ND 365 med ottemands besætning eksploderede over Det sydfynske Øhav. Mens de fire Rolls Royce motorer spandt, drak besætningen kaffe som var det en udflugt til Tyskland. Mere end 3.000 af denne type bombemaskiner gik tabt under krigen og med materiellet også over 20.000 unge mænds liv. Her tilrettelægges bombetogter ind over det sydlige Danmark.

luftkrigen-1944

Øhavets Maritime Museum på Skarø har de sidste fire år haft en udstilling om dramaet, der udspilledes på nattehimlen den 15. februar 1944. Da var 892 bombefly på vej fra baser i England til et knusende slag mod Hitlers våbenindustri – og civilbefolkningen i de store, tyske byer. Over Avernakø blev Lancaster ND 365 angrebet af en tysk natjager. Det drama, der i de følgende timer udspilledes, har jeg beskrevet over 24 sider i min bog Øhavets Historier. ”Luftkrigen over Skarø” optrevler baggrunden for den mest markante krigshandling i Det sydfynske Øhav. Det minutiøse forløb er beskrevet af Skarøs legendariske historiker, Edvard Broholm og med datteren Inger Margrethes tilladelse vises Edvards skitser og tegninger over dramaet, ligesom jeg beskriver hans samarbejde og livslange venskab med den ene af de to overlevende, bombeskytten George Staniforth fra England.

Da Øhavets Historier desværre er udsolgt, produceres en ebook-udgave. Her bliver der lejlighed til at læse om dramaet – og mange andre historier fra LIvet, der var engang. Som en del af min research til bogen deltog jeg i mindehøjtideligheden 15. marts 2004. Jeg filmede dagens forløb, startende kl. seks med afgang fra Svendborg i Marinehjemmeværnets kutter. Sejladsen foregik i absolut tåge til Skarø, hvor vi mødtes med Højestene og Hjortøbåden inden vandringen op til kirken. Her var der kransenedlæggelse og en fantastisk prædiken af daværende sognepræst Jette Arp. Hun havde fundet pårørende til flere af de seks dræbte i Lancasteren – blandt andet en vordende brud, der blev enke – og jeg fik Jettes tilladelse til at optage lydsiden af den bevægende tale i kirken med oplæsning af de efterlevendes historie om den ventende brud, der blev enke.

Fra mindehøjtideligheden 15. februar 2004, hvor Jette Arp talte i kirken og ved den engelske flyvergrav. Billedet er et klip fra filmen ''Luftkrigen over Skarø''. Den vises ved sommerens udstilling i Øhavets Maritime Museum.

Fra mindehøjtideligheden 15. februar 2004, hvor Jette Arp talte i kirken og ved den engelske flyvergrav. Billedet er et klip fra filmen ”Luftkrigen over Skarø”. Den vises ved sommerens udstilling i Øhavets Maritime Museum.

Efter kransnedlæggelse gik vi til mindesammenkomst i Skarø Forsamlingshus, der var pyntet med danske og engelske flag. For os fra krigstidsgenerationen, der livet ud har Royal Air Force-farverne på livets indre billedgalleri, var det både smukt og bevægende. Kirkesanger Charlotte Klinkvorth og menighedsrådsformand Edith Rasmussen sang for på de mest kendte af krigstidens sange. Stærkt og bevægende!

Mindeudstilling og film om luftkrigen

I min research til ”Luftkrigen over Skarø” talte jeg med mange af de direkte implicerede. Folk på øen, der huskede de voldsomme begivenheder, men det lykkedes også at finde personer i Royal Air Force. En af mine bedste kilder til kapitlet, der minutiøst afdækker nattens dramatiske begivenheder, herunder en utilstedelig tysk begravelse i nattetimerne på Skarø Kirkegaard, var daværende lods Aksel Nielsen. Han var den, der sejlede en tysk gruppe over til Skarø efter flystyrtet – som daværende lods i Tankefuld.
Aksel Nielsen døde i sidste måned i høj alder – over 100 år. I forbindelse med min research optog jeg flere timer af hans eminente øjenvidneskildringer. Aksel Nielsen så styrtet fra lodshuset i Tankefuld og alt det, der skete natten igennem. En fantastisk øjenvidneberetning, fortalt og filmet hjemme i stuerne i Grønnerup, hvor Aksel Nielsen levede sine sidste år. Han var reder sammen med sin ungdomsven i tankskibsrederiet Bresling og Nielsen, Østerbrogade i Faaborg.

I optagelserne fortæller Aksel Nielsen også om tiden i Kogtved sammen med Dirch Passer. Om minesprængningen af færgen ”Rise” i august 1940 – og hvordan han i samarbejde med modstandsbevægelsen i Svendborg havde mineret begge indsejlinger til Svendborgsund. Der var simpelthen placeret spængstoffer mellem Skarø og Fyn og mellem Thurø og Fyn, klar til at detonere, hvis større tyske krigsskibe skulle komme den vej med onde hensigter.
– Jeg havde som lods fri adgang overalt i Svendborgsund, og tyskerne kunne jo ikke vide, at jeg i min 16 fods smakkejolle fragtede sprængstoffer og tændsatser, fortalte Aksel Nielsen. Om samarbejdet med modstandsbevægelsens lokale leder, Mogens Kruse, havde den gamle lods og skibsreder mange fantastisk spændende, hidtil ubeskrevne erindringer.

Den tyske natjager-pilot

Siden jeg udgav ”Øhavets Historier” under Dronning Margrethes besøg på Skarø 17. september 2008 – hvor regenten fik førsteeksemplaret – er researchen til den kommende film fortsat. Det lykkedes forrige år at komme i kontakt med tyske veteranorganisationer da jeg var inviteret med i et stort spil – en gentagelse af invasionen i 1940 0g befrielsen i 1945. Det fantastiske sceneri udspilledes i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk mellem bygninger som i 1940’erne og med alle datidens køretøjer, våbentyper, uniformer – og den tyske krigsmaskine. Det var unge, tyske soldater, der dyrkede den ellers gedulgte fortidf i fuld åbenhed – men med stor afstandstagen til nazismen.

Fra den tyske propandamaskine ”Wochenschau” er her tre minutters fortælling om Luftwaffe:

Herigennem fik jeg kontakt til repræsentanter til Luftwaffe, og efter et par års forsøg er min mission ved at lykkes. Der er stadig en del overlevende piloter, men de er sidst i 80’erne eller i 90’erne. Jeg har netop med anledning i 70-året sendt en officiel invitation til veteranerne om at besøge min udstilling til sommer. Den vil ikke alene ha’ fokus på Lancaster ND 365 og natjageren, der fik ram på maskinen 20.000 fod over Avernakø, men også på nogle af de hemmeligheder, Aksel Nielsen kunne fortælle om modstandsbevægelsens maritime aktiviteter i Det sydfynske Øhav.
Sidste år var jeg, som medlem af Niels Ebbesen Lauget i Randers, inviteret med til besøg i den atomsikrede by, dybt under jorden i Rold Skov. Dér, hvor regent og regering skal opholde sig i atomkrig eller katastrofer. Og nok engang var heldet med. Her skabtes der kontakt til personer, der lovede at være behjælpelig med flere effekter til Øhavets Maritime Museum, netop fra Anden Verdenskrigs begivenheder i Øhavet.

Skæbnen magede det sådan, at da min søn Lasse Bekker i 2007 købte Vestergaard på Skarø, fik vi samtidig nærkontakt med en anden del af dramaet hin februardag i 1944. Gårdejer Carl Strange og hans bror Hans var med i den redningsaktion, der startede i samme sekund Lancaster ND 365 kolliderede med et andet flyt og eksploderede over øen. Under ombygning af loftet, hvor Hans Strange levede sit liv, fandt vi i et skunk-rum en cigarkasse med billeder netop fra midten af sidste århundrede. Men ellers er der ikke mange efterladenskaber fra den voldsomme begivenhed. Nogle få er bevaret af beredskabschef Bjarne Madsen, hvis far, købmand Anton Madsen, var en central figur i de dramatiske timer. Han var både købmand, oldermand og bestyrer af Drejø Samtalestation, hvorfra al kommunikation til det tyske hovedkvarter på Jessens Mole blev videregivet.
Og på et andet loft fandt man under ombygning et stilehæfte, der fortæller om den søværts trafik i Højestenerenden. Det er også lykkedes at finde dokumenter fra krigstiden i tyske arkiver – men det hele bliver tilgængeligt, når separatudstillingen ”Luftkrigen over Skarø” åbner i juni….

luftkrigen-1944-2

Tekst og billeder fra bogen ”Øhavets Historier” er beskyttet af loven om Copyright og må ikke videregives uden skriftlig tilladelse fra forlaget.

Her en stemningsrapport fra livet i Øhavet med blandt andet et klip fra højtideligheden ved flyvergravene i 2004. Hele mindehøjtideligheden indgår i den film, der vises i kommende sommer i Øhavets Maritime Museum på Skarø.

6 Kommentarer

  1. Hej,
    Jeg kan se at du skriver om min grandonkel Aksel Nielsen, som du har filmet.
    Er der nogen mulighed for at du kan sende hele, eller dele af den film du optog. Jeg har aldrig mødt Aksel, da han var uvenner med sin lillebror, min morfar, men vi har altid hørt om ham, og det kunne være sjovt at se hvor meget han ligner, lyder og opfører sig som min morfar, det var en samling seje mænd og kvinder, den søskendeflok!
    med venlig hilsen
    Bolette

    • Hej Bolette. Jeg får først tid til at arbejde videre med filmen senere på året, men så skal jeg nok vende tilbage.
      vh Bjarne Bekker

  2. Hej
    Du skriver tankskibsrederiet Nielsen og Bresling, det passer ikke, de har aldrig havt et tankskib. Det må være tørlastrederiet N og B

    Mvh
    Oli Nolsøe

  3. Hej igen Bjarne,
    Fik du nogensinde lavet den film færdig?
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se den :-)

  4. Hej Bolette. Nej, filmen er prioriteret efter de ting, jeg p.t. har gang i. To bøger i år og det nye søfartsmuseum. Men det kommer når jeg når til næste fase i pensionisttilværelen – at klippe og redigere mange års optagelser 😉

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>