Warning: Declaration of nys_SubscribeWidget::widget($args) should be compatible with WP_Widget::widget($args, $instance) in /var/www/xn--avisen-9xa.dk/ohavet/wp-content/plugins/navayan-subscribe/functions.php on line 0

Warning: Declaration of nys_SubscribeWidget::form() should be compatible with WP_Widget::form($instance) in /var/www/xn--avisen-9xa.dk/ohavet/wp-content/plugins/navayan-subscribe/functions.php on line 0
Strynø. Med kreative folk fra alverdens lande | Portalen om livet i Det sydfynske Øhav
Navigation Menu

Strynø. Med kreative folk fra alverdens lande

Møllen, der ligger ved det lille færgested over mod Strynø Kalv, er en af øhavets bedst bevarede. Af de halvt hundrede øer og holme, der tilsammen udgør Det sydfynske Øhav, er Strynø den største. Meget iøjnefaldende er den imponerende landsbykirke, der næsten har domkirkestørrelse.
I areal og indbyggertal har Strynø været størst i nyere tid, og som i så mange andre små øsamfund skyldes det ikke mindst en rimelig færgebetjening. Før Langeland selv blev plaget af afvandring og økonomiske prøvelser, var storebror mod øst en god og velvillig nabo. Men det har knebet i de senere år, og så tager Stryn’boerne sagen i egen hånd. Det er blevet til en børneinstitution med omkring 30 og en skole, ligeledes med omkring 30 elever i de mindste klassetrin. Da det kneb med omverdenens forståelse for, at ældre gerne vil blive i eget miljø i livets tredie halvleg, tog Strynboerne også den sag i egen hånd. Det blev til en stribe ældreboliger i byens udkant mod færgehavnen.
Denne har i de sidste par år i udpræget grad mærket Mærsk Mckinney-Møllers velvilje for livet i Det sydfynske Øhav. Gennem donationer på en halv snes millioner er den stærkt forfaldne havn genskabt til glæde og gavn, såvel for de omkring 260 beboere, men ikke mindst for de mange tusinde gæster, der hver sommer finder vej til Strynø ad vandvejen. Blandt de aktiver, der betyder meget for øens ansigt udad, er Smakkecentret, som ligeledes blev skabt ved store donationer og i en erkendelse af, at oplevelsesturisme er en af vejene frem for et fortsat hverdagsliv i Det sydfynske Øhav. At Strynø har en af landets dygtigste fondraisere, der arbejder diskret bag kulisserne, har nok bedst af at følge det gamle ordsprog: Den, der lever stille, lever godt….

NOGEN HÆVDER, at Mallorca er kærligheden ø. Men det kunne også være Strynø. Her er beboere af alle fire køn aktive, og der sværmes fra om foråret når majstangen rejses til man begynder at øve på vinterens revyer. En prægtig sommerdag besøgte et hold kursister fra Ryslinge Højskole øen. Det blev for mange en oplevelse, der førte til nye besøg sidste sommer. Og næste. Og næste…..

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>