Warning: Declaration of nys_SubscribeWidget::widget($args) should be compatible with WP_Widget::widget($args, $instance) in /var/www/xn--avisen-9xa.dk/ohavet/wp-content/plugins/navayan-subscribe/functions.php on line 0

Warning: Declaration of nys_SubscribeWidget::form() should be compatible with WP_Widget::form($instance) in /var/www/xn--avisen-9xa.dk/ohavet/wp-content/plugins/navayan-subscribe/functions.php on line 0
Drejø. Tre mil fra Fyn, fra Ærø og Taasinge | Portalen om livet i Det sydfynske Øhav
Navigation Menu

Drejø. Tre mil fra Fyn, fra Ærø og Taasinge

Siden Sankt Hans aften 1942 kl. 14.15 har Drejø ikke mindst været kendt for katastrofebranden, der på få timer lagde 80 procent af øens ejendomme i aske. Landsbyen, der blev betegnet som Danmarks smukkeste, mistede 11 gårde og syv huse. Det skete formentlig, fordi en tækkemand røg pibe under arbejdet. Drejøs historie er kendt og beskrevet fra 1532, hvor en tragedie ramte hele øhavet. En feststemt færd i smakkejoller forliste undervejs til barnedåb i Ærøskøbing Kirke. Tre år efter indviede man den første del af Drejø Kirke. Det var året før Reformationen, hvor 14 gårdmænd fra øhavet havde overtalt kongen til at lade opføre et Guds Hus. Fra 1955 til 1966 var Drejø Sogn også en politisk enhed, og sammen med Skarø, Birkholm, Hjortø og Hjelmshoved udviklede man velfungerende og selvforsynende samfund. Ved forrige århundredeskifte boede der omkring 1000 mennesker på de fem øer. I dag er tallet omkring 120. I uddybende artikler beskrives udviklingen gennem århundreder i hverdag og fest. I fredstid og krigstid. Under brandkatastrofer og stormfloder.

På Drejø er det kvinderne, der styrer, og her har købmanden fået nok af krig. Anne-Birgitte kom fra Israel, hvor manden var professionel soldat. Og hun er nu indrulleret i den skare af kvinder, der styrer øen. Sådan har det været siden mands minde (som vistnok var omkring den seneste krig ude i verden). Alle væsentlige poster i det umådelig aktive samfund med 69 beboere og en snes foreninger, varetages af kvinder. Den håndfaste kendsgerning fejrer man så såre lejlighed bydes. Her et glimt fra Mimi Jespersens fødselsdag 22. maj 2012, hvor kvindernes festede og en meget lille håndfuld udvalgte mænd servrede og gik til hånde med lidt af hvert. Mest lidt….
Har du mod på den prægtiger tilværelse i et lille øsamfund, så smut em tur til Drejø og få en snak om mulighederne. Lige nu er der en sjælden perle af en gård til salg eller leje.

5 Kommentarer

  1. EFTERLYSNING: Har du billeder fra Sct. Hans branden i 1942, kontant gerne undertegnede. Bogen ”Øhavets Historier” genoptrykkes i 2012.

    • Hej Bjarne
      Du efterlyser billeder fra branden i 1942 det har jeg ikke – men jeg har nogle andre billeder fra Drejø/Hjortø – i sin tid var der vidst nok en mølle derovre – så vidt jeg forstår på Hjortø – og jeg mener at det er billeder af mølleren og fruen og så har jeg nogle andre billeder af personer som jeg ikke rigtigt ved hvem er.
      Desuden har jeg et “dokument” udstedt på Aktieselskabet Drejø Teglværk – det er noget om aktieafregning – dateret 5 feb 1908.

      Hvorfor spørger du nok – jo min mormor var Karen Christensen født på Drejø den 27 August 1879.

      Hvis du er interesseret vil jeg gerne skanne tingene og sende dem til dig

      Med venlig hilsen
      Ove

      • Hej Ove. Som aftalt glæder jeg mig til at vi kan stikke hovederne sammen,og få skabt et godt resultat. Jeg forbereder tredie oplag af »Øhavets Historier«.

      • Vi er to fra Lilleskov Teglværk, som samler oplysninger om teglværker på Fyn og øer. Har du evt billeder eller effekter, som vi må bruge.
        Hvis du skriver en mail, hvor jeg kan fortælle mere.

        • Desværre har jeg ikke set noget fra teglværker i området. Men min bror bor i Stenstrup, så jeg spørger ham.

Har du en kommentar til indlægget? Så skriv din mening!

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>